Om os

Vi tror på, at løsninger skabes i tæt samarbejde.

Nordan Risk Partners er etableret med ambitionen om at tilbyde målrettet, personlig og ærlig forsikringsrådgivning. Med over 40 års samlet erfaring i branchen forener vi indsigt og tilgængelighed med et klart fokus: at skabe reel værdi for vores kunder – ikke bare her og nu, men på lang sigt.

Vi tror på, at stærke relationer og tæt sparring er fundamentet for de bedste løsninger. Derfor er vi til stede hele vejen – fra analyse og rådgivning til løbende dialog og håndtering. Hos os møder du ikke skiftende kontaktpersoner, automatiserede systemer eller telefonsluser. Du får direkte adgang til erfarne rådgivere, der kender din forretning og tager ansvar for din dækning.

I en branche præget af standardløsninger og afstand, har vi valgt en anden tilgang. Vi er engagerede i at forstå den enkelte virksomhed og rådgiver med afsæt i din virkelighed. Det betyder også, at vi er ærlige, hvis noget ikke giver mening – og tilgængelige, når behovet opstår.

Flere af vores kunder gennem tiden har vi samarbejdet med i mere end to årtier. Det vidner om tillid, gensidighed og værdien af et partnerskab, der rækker ud over det formelle. Vores ambition er at være en langsigtet sparringspartner, der bidrager til din virksomheds tryghed og udvikling.

Nordan Risk Partners er for dig, der ønsker kompetent rådgivning, tæt relation og en partner, der altid er til at få fat i.

To smilende forsikringsmæglere i kontormiljø, sort-hvid foto, personlig erhvervsforsikringsrådgivning
Kontakt os

Mission

At gøre professionel forsikringsrådgivning tilgængelig for alle – uanset virksomhedens størrelse.
I en tid præget af stigende kompleksitet, mange udbydere og uklare vilkår, er det vigtigere end nogensinde med uvildig og personlig rådgivning. Vi tror på, at alle virksomheder – store som små – har krav på en rådgiver, der forstår deres behov, gennemskuer markedet og sikrer, at dækningen er rigtig og prisen rimelig.

Vision

At sætte en ny standard for forsikringsmægling, hvor alle virksomheder har adgang til kompetent, uafhængig rådgivning.
Vi ønsker at være med til at forme en fremtid, hvor forsikringsmægling ikke er forbeholdt de største virksomheder, men er en naturlig del af enhver virksomheds fundament – ligesom revisoren og advokaten. Vi vil være blandt dem, der viser vejen med faglighed, tilgængelighed og ordentlighed som bærende principper.

Hvem er vi?

Mads Horvitz Larsen

Medstifter / Forsikringsmægler og Adm. Direktør

Sort-hvid foto af en forsikringsmægler i habit, der står ved et vindue og smiler.

Mads er medstifter af Nordan Risk Partners og har det overordnede ansvar for drift, kunder og strategi. Han arbejder tæt med virksomheder om deres forsikringsbehov og sikrer en effektiv og personlig rådgivning.

Med mange års erfaring fra forsikringsbranchen samler Mads en stor viden om virksomheder om strategisk risikostyring og sammensætning af deres forsikringsprogram. Han er optaget af at skabe langvarige relationer, hvor ærlighed, tilgængelighed og høj faglighed er fundamentet.

Leo Julsgaard

Medstifter / Forsikringsmægler og Direktør

Glad ældre forsikringsmægler, står ved vindue i kontor

Leo er medstifter af Nordan Risk Partners og har mere end 40 års erfaring i forsikringsbranchen og har opbygget langvarige relationer med både små og store virksomheder. Han etablerede tidligere et succesfuldt mæglerhus, som blev solgt efter mange år med loyale kunder – flere med over 30 års samarbejde.

Leo er kendt for sin dybdegående faglighed, sit strategiske overblik og sin evne til at skabe rådgivning, der bygger på tillid, ordentlighed og langsigtet værdi.

+45 53 52 00 06

Kontakt os

Hos os er der ingen hurtige sælgere - vi er på jeres side af bordet.

Hos os handler det ikke om hurtige løsninger eller overfladiske salgssamtaler. Vi tilbyder målrettet og uvildig rådgivning med fokus på det, der reelt skaber værdi for dig.

✓ Du får kompetent og ærlig sparring fra erfarne rådgivere – helt fra første møde
✓ Vi forhandler markedets bedste vilkår med udgangspunkt i dine behov
✓ Vores kunder vælger os til – og bliver hos os, fordi de kan mærke forskellen

Kontakt os